Efter et par dage med en rolig start på træningslejren og akklimatisering er det endelig blevet tid til at træne lidt mere. Bakkerne omkring Kapchorwa har krævet noget tid at tilvænne sig til, men nu begynder det at spille. Normalt når jeg begynder at træne en del i bakker efter et stykke tid uden, plejer det at sætte sig i min muskulatur, særligt i forlårene. De skal vænne sig til de lidt længere nedløb og den dertilhørende excentriske belastning. 

Lidt afslapning og chai the med Joshua Cheptegei efter bjergtur.

Massage

I Kenya har jeg været vant til at få massage to gange ugentlig, så vi har arbejdet på at kunne få noget lignende her. Det er lidt sværere her, da de ikke i samme grad uddanner folk til at give massage. Gennem nogle kontakter fandt vi en lokal løber der kunne give os massage. Ikke den bedste massage, men helt klart bedre end ingen massage. Heldigvis i løbet af ugen, kom vi i kontakt med Joshua Cheptegei’s (ham som har verdensrekord på 5000m og 1000m samt guldmedaljer vel VM og OL) massør.  Han er virkelig dygtig. Han giver massage i ca. 75min, og går det meste af kroppen igennem. Vi har ikke adgang til massagebriks og har heller ikke planer om at få nogle lokale til at bygge os et, da vores massør havde det helt fint med at give os massage på en madras på gulvet. Vi giver ham 45kr per gang, mere end han selv beder om. Ikke ligefrem danske priser her.

Muyembe plateau

32km fra Kapchorwa ligger byen Muyembe. Muyembe ligger for foden af bjerget i ca 1100m højde og herfra er der nærmest uendelige lange asfalt og dirt roads og så godt som helt flade. Her træner Ugandas største stjerner deres tempo og de fleste langturer. Vi måtte tidligt afsted, før kl. 6 om morgenen, da det ellers bliver en stegeovn nede ved plateauet med godt over 30 grader.

På turen havde vi en af byens chefer til at køre os derned, og han tilmed løb med på vores træningspas. Alle i Uganda kan åbentbart løbe. Selvsamme person er ham der hjælper os med kontakter til hvem end man måtte ønske, og hjælper både NN (Cheptegei’s gruppe) og Rosa (Jacob Kiplimo’s gruppe) med at få adgang til de forskellige ting de har brug for. Fx adgang til den nærliggende græsbane. 

Træning med NN running team

Vores massør var vores vej ind til NN, da han også selv løber med gruppen, og vi kom med på en af deres rolige træningsture fra deres camp. Deres camp ligger i 2500m højde. En camp de fik bygget sidste år; både for at få lidt mere højde men også lidt mere ro end i Kapchorwa. Et lille stykke længere oppe ad bjerget ligger der er et altitude center - eller i hvert fald snart. Det har været undervejs i mere end 10 år, og endelig ser det snart ud til at blive helt færdigt. Det har gjort Cheptegei utålmodig, så direkte ud fra deres camp har de bygget deres egen dirt track.

På vej tilbage til campen efter stigningsløb.

Den rolige fredagstur endte med at blive ca. 7km I pace 4.31min/km. Kun en lille smule stigning, ca. 155 meter, på en ud-hjem rute. Fra deres camp er der ikke så mange ruter, og slet ikke ruter med kun en smule stigning. Med på turen var Cheptegei ham selv, vores massør og derudover 2 seniorløbere mere (den ene Victor Kiplangat, som vandt Commonwealth Games marathon sidste år) samt nogle ungdoms løbere, de fleste af dem piger. De var måske 12-16år, og kunne fint følge med på meget af turen. Normalt er der flere løbere med på disse ture, men pt. er der en landsholdssamling i området. Denne samling ønskede Cheptegei ikke rigtig at være med på, han kan bedst lide at træne selv eller med sin gruppe.

Efter turen lavede vi lidt udstræk på deres dirt track efterfulgt af 4x100m strides. Meget sjovt at løbe strides på siden af Cheptegei og føle hvilket pace han løber dem i. Efter vores strides troede vi det var slut, men det viste sig at vi skulle lave noget styrke i haven til campen. Alle lagde sig i græsset i en stor rundkreds, hvorefter Dennis, deres assisterende træner, dikterede programmet. Programmet bestod ikke af noget med vægte, og var en god blanding af balance og core øvelser. Dertil noget for ben også. Programmet tog ca 50min. De laver det to gange i ugen og det meste af året. Selv her den sidste periode op mod VM cross some der trænes til. De træner slet ikke med vægte - der er heller ikke noget gym i nærheden. Nogle af programmets maveøvelser var virkelig hårde og jeg måtte tage nogle snydepauser undervejs. Alt i mens Cheptegei grinede af os - for ham så det alt for nemt ud, særligt de øvelser hvor han bestemte farten og kunne pine os mest muligt. Fed oplevelse, og et program vi vil gentage to gange om ugen i løbet af vores camp for at prøve lidt nyt. De mener programmet er vigtig for skadesforebyggelse og efter en måneds tid vil man mærke stor fremgang på øvelserne.

Det hele blev rundet af med at de inviterede os på Ugandan porridge i haven (noget de får som restitutions/mellemmåltid efter flere af deres træninger). Ikke noget jeg har fået før, så igen sjovt at prøve noget nyt. Vi fik opskriften og har sidenhen forsøgt at lave det selv i vores camp. Vi endte med at side og snakke næsten en time, og spændende at få nogle insights. Det kan fx nævnes at Cheptegei aldrig har løbet med pulsbælte så meget som én gang før og heller ej taget en eneste laktatmåling. Han føler sig frem i træning og følger sin træners instrukser. Hans træner Addy Ruiter fik jeg flere lange snakke med, som gladeligt delte ud af hvordan han træner dem.

Langtur op af bjerget

Vi blev inviteret med på langtur fra deres camp om søndagen med start kl. 6.20 om morgenen, så Tomas, Milos og jeg måtte rimelig tidligt op for at kunne nå derop med boda boda - transportmidlet her, de fleste lokale transporteres rundt på motorcykler. Måske ikke den sikreste transportform (især når vi udover chaufføren sider 3 mand bagpå), men det er billigt. 

Her bagvej Cheptegei på vej ned af bjerget.

Turen i detaljer:

• 26.5km
• 2.15timer
• 5.08min/km
• 920m stigning
• Fra campen i 2500m til trægrænsen i 3220m højde 

Vi skulle gennem den store skov der ligger i dette højdelag på bjerget, og det er en virkelig fed skov. Urgammel skov og som nok bedst kan betegnes som jungle. Igennem skoven som virker til at være nærmest uigennemtrængelig var der et trail vi kunne følge, men som blev mindre og mindre jo højere vi kom. Til sidst utroligt stenet, tuet, med rødder og generelt ganske udfordrende. Det hjalp at have min orienteringsbaggrund på turen, jeg tror mange atletikløbere ville have været ret udfordrede. Og derfor jeg var ret overrasket over at typer som Cheptegei løber sådanne ture. Men for ham virkelig det som intet problem.

På vej ned gennem junglen, sidste del af bjerglangturen.

Ret vanskeligt at følge med opover til sidst i over 3000m højde - ikke meget ilt tilbage i luften til os, hvilket især kunne mærkes når det kun var dag 11 i højden. Måske ikke et imponerende pace på turen, men på de trails, over 3000m højde og med meget stigning, så var det bestemt ikke lige roligt alle steder. Efterfølgende spurgte jeg Cheptegei hvorfor han løber sådanne ture. Han lagde meget vægt på de skal være rolige, da det udelukkende er for at træne koordinationen. Og samtidig nok også en af grundene til at de ikke behøver at røre en vægt for at få lidt styrke.